K2 adventure - your Key 2 adventure

Bogen om Mont Blanc

Min bog om Mont Blancs historie og mine egne oplevelser “Mont Blanc, vejen til toppen af Europa” udkom d. 9.september 2013. Herunder kan du se nogle uddrag af de meget positive anmeldelser. Du kan se mere på siden for bogen, hvor der også er uddrag fra bogen.

Bogen har fået nogle fine anmeldelser i f.eks.

  • Fyns Stiftstidende
  • Dansk Bjerg og Klatreklub
  • Rudersdalavisen
  • Rejseavisen
  • Luksus
  • Hellesblog
  • Ivan Brauns blog
  • Spejder Sport
Forsiden til min bog om Mont Blanc

Forsiden til min bog om Mont Blanc

Uddrag af anmeldelse i Dansk Bjerg og Klatreklubs medlemsblad

Af Henrik Ljunggreen.

“…. Denne bog er ikke bare en bog om Mont Blanc’s historie, men også en personlig fortælling om oplevelser på og omkring dette bjerg på godt og ondt. Den fortæller om et ellers velbeskrevet kapitel i klatrehistorien på en ny og spændene måde med nye facetter, som gør, at selv om man kender til Mont Blanc´s historie og måske har læst en eller flere af de utallige bøger, der allerede findes, så har denne bog nogle ekstra dimensioner i baglommen. ….

Skøn læsning til de kolde vinteraftener, som inspiration eller planlægning til næste sommer projekt eller bare som hygge. Så en stjerne for en fyldestgørende beskrivelse af en vigtig del af bjergbestigningens historie. En stjerne for en anderledes indgangsvinkel til en bog om Mont Blanc. En stjerne for fantastiske personlige beretninger fra alperne. En stjerne for alle de side informationer man får via de små fakta-bokse og en ekstra stjerne fordi den ikke er på fransk.”

*****

Spejder Sport skriver:

“Bo Belvedere er en af Danmarks mest erfarne bjergbestigere, og tager os i sin nyeste bog Mont Blanc med op af bjerget, hele vejen til toppen, i en personlig og spændende fortælling. ….

Uanset om man har overvejet at tage udfordringen op og bestige Mont Blanc, om man er interesseret i historien eller geografien eller om man bare godt kan lide en god fortælling, er dette en bog, der er værd at læse.”

Læs mere på siden for bogen.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.