K2 adventure - your Key 2 adventure

Træningstur – Aconcagua

I slutningen af januar vil jeg være på vej mod Aconcagua, der med sin 6960 meters højde er det højeste bjerg udenfor Himalaya. Jeg vil undervejs på turen, om vejr og forhold generelt tillader det, bestige 2 bjerge over 4000 meter og et over 5000 meter.

Det er et fint sted at starte akklimatiseringen mod de høje bjerge i Himalaya. Mine erfaringer fra 2014 med at “forakklimatisere” andre steder end på det bjerg, der er mit mål, var rigtig gode.

Undervejs på det sidste stykke mod toppen af Aconcagua i 2007 gennem snekorridoren kaldet La Canneleta

Undervejs på det sidste stykke mod toppen af Aconcagua i 2007 gennem snekorridoren kaldet La Canneleta

Her var jeg først i Ladakh og besteg Stok Kangri, der er lige over 6000 meter, dernæst var jeg i Alperne i op til knap 4000 meters højde og sluttede forakklimatiseringen med at bestige Ararat, der er lige over 5000 meter. Da jeg så kom til Cho Oyu, gik jeg næsten lige igennem til basecamp (egentlig Advanced Basecamp) i 5700 meters højde uden at mærke noget som helst til højden.

Klatring op gennem snestorm det sidste stykke vej mod toppen af Stok Kangri i Ladakh

Klatring op gennem snestorm det sidste stykke vej mod toppen af Stok Kangri i Ladakh

Efter en tur op ad Cho Oyu til lejr 2, hvor jeg placerede mit telt, efterlod mit kogegrej og dernæst gik ned til basecamp for at hvile, var jeg klar til topforsøg. Det virkede ambitiøst på en dag at gå helt fra basecamp og op til 7100 meter, hvor lejr 2 lå, men det viste sig at være rigtig godt. Da jeg dagen efter vågnede i lejr 2, var jeg meget frisk og gik lynhurtigt til toppen af Cho Oyu ca. 1100 højdemeter længere oppe.

Det var især den friskhed, som prægede mig i topforsøget, der gav mig stof til eftertanke. De normalt relativt lange akklimatiseringsforløb, hvor man opholder sig relativt lang tid i stor højde, kan tære hårdt på kræfterne. Den måde, jeg gennemførte bjergturene i 2014, var ikke tærende, fordi jeg gik hurtigt til tops hver gang, men også kom ud af stor højde ind imellem. Derfor kunne kroppen let restituere mellem de enkelte toppe. Og selv om jeg indenfor sommerperioden og starten af efteråret, hvor jeg nåede toppen af Cho Oyu, besteg relativt mange toppe, så følte jeg mig hele tiden i storform og kunne til enhver tid, når forholdene på bjergene tillod det, stryge til tops på endnu en af de største bjerge.

Derfor vil jeg søge at gennemføre noget lignende i år. Mine første toppe bliver som sagt de 4 bjerge i Argentina kulminerende med Aconcagua. Dernæst bliver der nogen tids “hvile” med løbetræning, cykeltræning og styrketræning i det hjemlige Holte (42 meter over havet 🙂 ). Om det bliver Kilimanjaro eller noget lignende, der skal vedligeholde højdetilvænningen, har jeg endnu ikke fundet ud af. Men i løbet af de knap to måneder mellem Aconcagua og starten af Everest ekspeditionen, skal jeg helst et par gange op i relativt stor højde og overnatte og have nogle ture op og ned fra måske 3-4000 meter til omkring 6000 meter.

Så vil jeg være klar til Everest i starten af april ….

This entry was posted in Ekspedition. Bookmark the permalink.